
5 gode tips til flotte billeder på de sociale medier og nyhedsbrevet
Tanja Lindholm er ikke kun en dygtig grafiker hos CrossMind, hun er også en super passioneret fotograf og Instagrammer.
Og hun deler gerne sin viden ud, så læs videre og få hendes 5 bedste tips, når du tager billeder.
Eksekvering og kompetencer
Sociale medier (SoMe)

1: Omgivelserne er vigtige
- Tager du billeder af en bygning, så Inkluder gerne omgivelserne, fx vandet i baggrunden, grønne arealer eller smukke træer og buske.
- Sørg for, at unødvendige ting ikke kommer med på billedet fx en skraldespand, skilt eller affald, da det får billedet til at se rodet ud.
- Du kan med fordel have noget i forgrunden af billedet, så der skabes dybde fx planter eller evt. få nogle personer med. Det er med til at skabe en god stemning, fange en følelse eller fortælle en historie.

2: Perspektivet er afgørende
- Det er en god ide at undersøge fra hvilke vinkler en bygning eller omgivelser tager sig pænest ud, flyt dig fremad, gå baglæns, gå ned i knæ eller stå på noget for at se, hvilken vinkel der fungerer bedst.
- Udnyt gerne de muligheder der er til stede: fx danner vand flotte refleksioner, linjer skaber dybde og blomster giver et æstetisk udtryk.
- Tag gerne mange billeder fra forskellige vinkler, så du har nogle at vælge i mellem.

3: Tag billederne i godt lys
- Forsøg så vidt muligt at tage dine billeder i godt lys gerne udenfor eller i meget lyse rum.
- Det kan anbefales at tage billeder tidligt om morgenen eller ved aftenstid, hvor skyggerne er længere, mere dramatiske og med god mulighed for at fange et smukt lys.
- Undgå blitz, hvilket ofte gør billederne flade og overbelyste.

4: Kompositionen - brug tredjedelsreglen
- Brug gerne reglen om tredjedele, hvor to vandrette linjer og to lodrette linjer deler billedet i 9 lige store firkanter
- Placering af de væsentligste dele af dit motiv langs linjerne eller i skæringspunktet mellem linerne, giver som regel en god komposition.
- Mange smartphones har denne hjælpe-gitter-funktion.

5: Rediger dine billeder
- Udvælg kun de bedste billeder og kasser evt. uskarpe og overbelyste billeder.
- Beskær dine billeder så alt unødigt skæres fra og med kompositionen i mente.
- Tjek billedet igennem og juster evt. på lysstyrke, kontrast, varme, farvemætning og/eller skarphed om nødvendigt.
- Undgå at redigere for lidt eller for meget, da det kan ødelægge et helt billede.
Rigtig god fornøjelse!

Kontakt os
Der findes mange gode samarbejdspartnere inden for reklame og marketing. Vi anser os selv, som en af dem.
Kontakt Per Gren, for yderligere information på pg@crossmind.dk eller +45 28 19 33 37.